I slutningen af juli 1943 blev Remscheid angrebet af allierede bombefly og hårdt ramt. HAZETs hovedkvarter blev næsten fuldstændig ødelagt af brandbomber.
Mange maskiner kunne dog fortsat bruges, da kun de i mellemtiden anvendte elmotorer skulle udskiftes. Det lykkedes at skaffe materiale til at sætte maskinerne i stand. Dog forlægges en del af produktionen til Schmalkalden i Thüringen, da den nye bygning i Güldenwerth endnu ikke er færdig.
Et år senere produceres videre i Remscheid, i starten delvist under åben himmel (skruenøgler blev betragtet som krigsvigtig gods). Efter at murbrokkerne er blevet ryddet, genopbygges hovedkvarteret i Vieringhausen nødtørftigt af murbrokkerne.
I 1947 fuldendes fabrikken i Güldenwerth langsomt, men støt, og de gamle forretningsforbindelser, frem for alt dem i udlandet, blev genoptaget. Omdømmet for kvaliteten og produktmangfoldigheden ved HAZETs værktøjer har overstået krigen uskadt.
Den egentlige genopbygning af forretningerne er først mulig efter valutareformen i juni 1948. På dette tidspunkt arbejder der omkring 100 mænd og kvinder hos HAZET. Manfred Burckhard begynder sin læretid hos HAZET (han får en repræsentationsfuldmagt i 1966, prokura i 1974 og bliver kommercielt medlem af bestyrelsen som ikke-familiemedlem fra 1991)